Igangværende Lektion
Kursus indhold

PSOAS MUSKLENS ANATOMI

ilio-psoas.jpg-1

Psoas musklen er den eneste muskel i din krop, der forbinder overkroppen med underkroppen og dens betydning strækker sig til nerve- og energisystemer.

Psoas major er den dybeste muskel i din core. Den hæfter på indersiden af lårbenshovedet og løber videre op på hver sin side af rygsøjlen via alle lændehvirvler (L1-5) og diskusskiver, helt op til den 12. brystryghvirvel (T12). Det betyder, at den stort set påvirker alle organer og reproduktive organer i din bugvæg.

Det er en elastisk, saftig og dynamisk muskel. En muskel hvis tilstand i høj grad reflekterer, hvordan vi har det og hvordan vi bruger vores krop.

En af psoas’ vigtigste funktioner er at stabilisere din rygsøjle, hvilket betyder, at den spiller en stor rolle i relation til din kropsholdning. Hvis din psoas er kort og stram, så vil den forsøge at tilte dit bækken fremad, så du får øget lændesvaj. 

Psoas musklen har stor indvirkning på vores øvrige organer.

Hoftebøjeren hænger sammen med hoften og spiller en stor rolle for hofteleddets funktion og sundhed, da psoas centrerer lårbenshovedet i hofteskålen, så belastning og funktion af leddet bliver optimalt. Ved manglende centrering kan der opstå skader og slid i hoften og resten af kroppen.

I en sund krop fungerer musklen ved at massere rygsøjlen og organerne. Men når psoas musklen bliver stram og uelastisk, enten ved fysiske skader eller stressbelastninger, kan det resultere i dårlig fordøjelse og nedsat lymfedrænage, da kroppens naturlige udrensningsprocesser bliver påvirket, når organerne ikke bliver stimuleret korrekt. Det menes også, at de reproduktive organer kan blive påvirket, når psoas er i ubalance, hvilket har stor betydning for gravide og for kvinder efter fødsel, hvor mange kvinder lider af delte mavemuskler, som yderligere skaber ubalance i kroppen.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!